Organistens Hus

ARKITEKTUREN

Markant arkitektur og farverige detaljer

Holscher Nordberg Arkitekter har udformet Organistens Hus som en åben boligkarré i røde tegl med varierende røde nuancer – og med et arkitektonisk markant punkttårn på toppen. Med punkttårnet i hvide aluminumsbeklædninger og forskudte altanfremspring, fremstår Organistens Hus som et iøjnefaldende pejlemærke i det mangfoldige byområde.

Murrecesser og forskellige fugefarver i de røde tegl på den nederste del af bebyggelsen, får, sammen med punkttårnet, huset til at leve og skille sig anderledes ud. Alle lejligheder har enten altan, tagterrasse eller fransk altan med udsigt ud over området, Ørestad – og endda kig til Øresund fra nogle af boligerne.

Mod Ørestads Boulevard i stueplan er der skabt karnapper, så man i sin lejlighed oplever at få et ekstra privat og lyst rum.

LEJLIGHEDERNE

Et funktionelt boligliv i moderne, urbane rammer

Lejlighederne varierer i størrelser fra 2-6 værelser og er indrettet med store opholdsrum og gode værelser. Boligernes få gangarealer gør den store stue/køkken/alrum til et centralt leverum, hvor lyse trægulve og det lækre, hvide og tidløse køkken skaber de perfekte rammer om skønne hverdage. Gennemlysning sikrer masser af dagslys og udsyn til områdets mangfoldige karakter.

I de lyse og imødekommende badeværelser er der både vaskemaskine og tørretumbler – og så er her rart at være, når hverdagsrutinerne skal være lidt ekstra luksuriøse.

FACILITETERNE

Tagterrasser og gårdmiljø til fællesskab og tiltrængte pauser

Mulighederne for hyggelige udendørs pauser og fællesskab med naboerne er mange i og omkring den spændende bebyggelse, hvor man er omgivet af Ørestads pulserende byliv og skønne naturoplevelser tæt på.

Gårdrummet i Organistens Hus er både grønt og hyggeligt med beplantninger, legeområder og siddemiljøer. Gårdrummet er åbent og kan derfor både bruges af beboerne og som gennemgang gennem området. I 4. sals højde ligger to skønne fælles tagterrasser for beboerne i bebyggelsen, og her kan både etableres egne nyttehaver og drivhuse til sæsonens krydderurter.

Cyklen står trygt og sikkert i cykelstativerne fordelt rundt omkring i bebyggelsen, og bilen parkeres nemt og bekvemt i ét af de nærliggende parkeringshuse få minutter fra Organistens Hus. Her er det også muligt at leje parkeringspladser, så du altid er sikret en plads til dine fire hjul!

Prisliste

wdt_ID Bolignr Adresse Værelser Br areal Leje Varme Vand Indflytningsdato
155 30132-26 Halldór Laxness Vej 12, 4. th. 5 127 16800 900 500 01-07-2024